Seks Råd til dit Online Interview

af | jan 25, 2023 | Uncategorized | 2 Kommentarer

Seks råd til dit Online Interview – Qvist Search

 

Hos Qvist Search har vi holdt mange online interviews/møder via Microsoft Teams og vil derfor gerne hjælpe kandidater med at være godt klædt på til en samtale.

 

Vi har prøvet lidt af hvert, og har her samlet en række råd til din online tilstedeværelse:

 

  • Teknisk forberedelse
    1. Test dit set-up af inden brug. Gerne dagen inden. Virker mikrofonen, virker kameraet? Hav. Evt. et par hovedtelefoner eller headset klar.
    2. Virker din internetforbindelse? Er hastigheden god nok? Banalt spørgsmål, men utroligt vigtigt i forhold til et godt interview.
    3. Find den rigtige vinkel på kameraet i forhold til, hvor du skal sidde. Det er vigtigt at du er korrekt placeret, og at man kan se hele ansigtet. Du kan også øve dit kropssprog foran kameraet.

 

  • Baggrund og omgivelser
    1. Sørg for at sidde et sted, der er stille og uden forstyrrelser. Sluk gerne telefonen – så du er fuldt koncentreret.
    2. Sid ikke i modlys fra vinduet, med hav styr på lyssætningen, så man får et retvisende billede af dig på skærmen – og igen, placer dig strategisk, så du sidder i midten og gerne ret ud for kameraet. Du kan med fordel hæve din computer med et par bøger, hvis det er nødvendigt.

 

  • Clear desk – clear mind!
    1. Det kan hjælpe dig kun at have det nødvendige materiale på dit (skrive)bord. CV/ansøgning, andet tilsendt materiale, noter, research materiale som du har forberedt. Alt andet kan være distraherende for både dig selv og din interviewer, hvis du hele tiden skal bladre rundt i papirer.
    2. Hav også gerne lidt at drikke klar – det kan blive nødvendigt.

 

  • Forbered dig inden interviewet
    1. Har du fået materiale inden, så læs det og sæt dig ind i det. Lav yderligere research, hvis dette kræves. Det burde ikke være nødvendigt at sige, men tænk over, hvordan du vil introducere dig selv og dine kompetencer.

 

  • Dress to impress
    1. Behandl dit online interview som et helt normalt interview. Altså, tag tøj på der passer til lejligheden. For skarpe farver eller mønstre kan have den forkerte effekt på et kamera, så tænk en ekstra gang over det.

 

  • Hav en back-up plan ved hånden!
    1. Ligegyldigt, hvor forberedt du er, kan der ske tekniske fejl. Her kan du med fordel være forberedt. Undskyld altid for situation (alle er forstående for sådanne uheld), men kom gerne med løsningsforslag. Skal I ringes ved via Facetime/Teams/Zoom på telefonen, tage et alm. telefonopkald eller skal der laves en ny aftale?

Det er vigtigt at sige, at vi alle er mennesker – og teknologi kan drille. Det er der stor forståelse for i alle afskygninger. En god forberedelse er ligeså meget for din egen ‘mentale skyld’. Det kan skabe ro og overskud inden et møde, man måske kan være nervøs eller spændt på. 

God fornøjelse med dit Online Interview! Vi håber du er lidt bedre klædt på til at præstere på højeste niveau.