Hit or miss? Har vi altid et job til dig? Sådan kommer du i spil hos Headhunteren.
Vi ser mange folk, der gerne vil connecte med Headhunteren – og vi vil altid gerne have spændende folk i vores netværk og lære lidt om din baggrund. Forleden kom der et vigtigt spørgsmål fra en kandidat ved et sådant møde: “Hvad kan jeg gøre, for at holde mig fremme i hukommelsen ved jer og jeres kolleger i den her branche?”
Det har vi forsøgt at sætte lidt ord på i vores blog – for den sandheden er jo, at vi alle lever af vores tid – og vi har måske ikke altid et job på hånden med det samme.
- 1. Nogle gange handler det om timing – der kan du som sådan ikke gøre noget udover at være konkret i din henvendelse. Hvad er det præcist du ønsker at få ud af et møde?
- 2. Noget der altid sættes pris på i rekrutteringsbranchen, er gensidighed. Gensidighed handler om at skabe værdi for begge parter – del f.eks. tips om virksomheder i vækst eller fremtidige rekrutteringsmuligheder. Noget i den dur’ – det behøver tit ikke være et direkte salg, men et møde kan være nok. Det kan være starten på et stærkt netværk.
- 3. Har du ikke netværket/muligheden for dette lige med det samme, er din bedste mulighed at stå knivskarpt selv – arbejde med dit profil/CV og kun bede om konkret feedback – ikke et 100% eftersyn
- 4. Lad være med at være for pressende – den person, der skriver hele tiden (uden at give noget igen selv), på den måde efterlader du ikke et godt indtryk, selvom du kan være en rigtig god kandidat.
Headhuntere og rekrutteringsfolk lever tit kun på deres gode navn og af deres tid – derfor skal du hjælpe dem med at se, hvor de skal investere den tid i dig.
Vi håber de her fire hurtige punkter giver mening for dig – og måske kan hjælpe dig på vejen mod et nyt job-eventyr.